Styrk den mentale trivsel i organisationen

Mental trivsel er en forudsætning for vækst

Stress, konflikter og mistrivsel koster på den sociale og økonomiske bundlinje. Ofte har vi kun øje for symptomerne: en konkret konflikt, en sygemelding eller en forandring, som ikke vil lykkes. Men årsagerne ligger ofte dybere og bunder i mere komplekse psykologiske mekanismer.

Som Psykoterapeut MPF og med en baggrund som leder går jeg bag om symptomerne for at forstå, hvad der reelt driver adfærden. Og bruger den forståelse til at hjælpe jer med at ændre den måde, I samarbejder – og er sammen på.

Uanset om det handler om lederen, teamet eller den enkelte medarbejder, er tilgangen den samme: vi skal forstå for at kunne forandre.

Det tilbyder jeg

Jeg hjælper med at sætte retning. Med at styrke samarbejdet. Med at omsætte ambitioner til handling. Det gør jeg gennem følgende ydelser:

Lederudvikling

En leders rolle har aldrig været så kompleks som i dag. Gennem 1-1 ledersparring får du et fortroligt rum til at vende dilemmaer, håndtere svære samtaler, skabe nye perspektiver på dit lederskab og styrke dine evner til at lede i komplekse situationer. 

Du vil blive udfordret på dig selv og den, du er som leder for at udvikle dit personlige lederskab. For når du står stærkere i dig selv, står du også stærkere i relation til andre. 

Som leder behøver du ikke at stå alene. Lad mig stå ved siden af.  

Teamudvikling 

En afdeling består af en gruppe forskellige mennesker. Nu bliver det komplekst. For forskellige kompetencer, personlighedstyper og oplevelser af, hvad teamet skal løse, skaber konflikter og spænder ben for udviklingen. Og det er sjældent Hanne, der er problemet, men hvordan I fungerer som team. 

Gennem et teamudviklingsforløb får I indsigt i jer selv, jeres styrker og svagheder som gruppe og skaber en fælles retning. Vi arbejder ikke bare med toppen af isbjerget, men med det, der ligger under havoverfladen. For når Hanne altid stiller kritiske spørgsmål til teammødet, mens resten ruller øjne af hende, er det ikke for at skabe dårlig stemning. Hun siger nok bare det højt, som andre helst vil undgå at forholde sig til.

Forandringsledelse

Hvem har ansvaret for AI? Hvordan skal vi omstille produktionen til ny lovgivning? Igen? Og hvordan får vi egentlig medarbejderne med på idéen?

Når vi ikke er en del af processen, bliver vi utrygge. Derfor er involvering, tydelig ansvarsfordeling, tillid og mening grundpillerne, som forandringen må bygge på. 

Gennem dataindsamling, f.eks. interviews af medarbejdere og ledelse eller undersøgelser, udarbejder jeg analyse og roadmap for processen, som sikrer, at alle kommer med. En plan kan bestå af workshops, uddannelse af forandringsagenter og opbygning af nye kompetencer. Men vi vil altid tage udgangspunkt i jeres aktuelle situation. 

Individuelle samtaler

En stresssygemelding kan koste virksomheden op til 1 mio. kr. for en enkelt medarbejder. Og fravær i forbindelse med arbejdsrelateret stress koster danske arbejdspladser 16,4 mia. kroner. Hvert eneste år.

Det giver derfor mening at sætte ind, før sygemeldingen lander på dit skrivebord. 

Gennem individuelle samtaler hjælper jeg med at forebygge fravær og opsigelser. Her får medarbejderen et sprog for det, der gør det svært på arbejdspladsen, indsigter til at skabe handlemuligheder og værktøjer til at udvikle sin kapacitet. 

For lederen

Få sparring til at se og forstå dine egne og medarbejdernes mønstre, så du kan stå stærkere i dit personlige lederskab.

Gennem 1-1-samtaler får du et sprog for det, der er svært at sætte ord på: dine beslutninger, reaktioner og den kultur, du sætter som leder.

For teamet

Styrk samarbejdet og den psykologiske tryghed i teamet, så I tør sige det, der er svært.

Gennem workshops og teamcoaching hjælper jeg jer med at gå fra modspillere til medspillere.

For medarbejderen

Få hjælp til at håndtere stress, finde en balance og komme styrket videre i en svær periode i dit arbejdsliv.

Gennem 1-1-samtaler får du et fortroligt rum til at forstå, hvad der presser dig, hvordan du håndterer det, og hvad der skal til for at få det bedre.

Det er ikke farligt, når noget er ubehageligt, men en mulighed for at udvikle sig.

Sådan siger kunderne

Phillip Penot
☆☆☆☆☆
Global Marketing Director | Columbus
Den varmeste anbefaling herfra. Marianne fangede lynhurtigt vores forretning – fra vores go-to-market-strategi og digitale landskab til interne arbejdsgange og stakeholder management. En thinker OG do’er, der krævede minimal onboarding og var med fra dag ét.
Henrik Varmark
☆☆☆☆☆
Head of Communications | VIA University College
De allerstørste anbefalinger herfra til Marianne. Hun forstod vores forretning, var bundlinjefokuseret og arbejdede databaseret, så indsigterne kunne bruges til noget. Hun blev hurtigt en værdsat samarbejdspartner, som resten af organisationen respekterede dybt.
Thomas Fiele
☆☆☆☆☆
Head of e-commerce & marketing | TUK
Med sin enorme erfaring og faglige kundskaber leverer Marianne altid høj klasse og ofte over forventning.
Signe Dahl Iversen
☆☆☆☆☆
Digital projektleder | Erhvervsakademi Aarhus
En stærk, gennemtænkt opgradering. De varmeste anbefalinger herfra.

Skal mental trivsel også stå højere på agendaen hos jer?

Kontakt mig for en uforpligtende snak